I min klinik vil du opleve nærvær og forståelse, og min behandlingsstrategi tager udgangspunkt i din individuelle sygdomshistorie og problemstilling.
Jeg behandler alle typer af smerter, problemstillinger og sygdomme, og udover behandling med akupunktur, arbejder jeg blandt andet med auriculoterapi, myoreflexterapi, posturologi, psykotraumatologi, cupping og massage.
Hvis du er utryg ved nåle, er det derfor ikke noget problem. Når du kommer i klinikken, vil jeg altid have en plan A, B og C for hjælp med netop din problemstilling.
Selve behandlingen foregår som regel liggende på en briks, og det tager omkring en times tid. Mange oplever dyb afslapning under akupunkturbehandling, og flere patienter falder i søvn under behandlingen.
Antallet af nåle og hvor længe de bliver siddende afhænger af den lidelse, der behandles. Når de tynde nåle indsættes, føler nogle patienter kun et lille stik. Andre føler en kilden, eller snurren eller en følelse af at få stød, som godt kan gøre lidt ondt. Fornemmelsen er meget individuel, men når først nålene er sat i, føles der ingen ubehag.
Bivirkninger ved akupunktur er nærmest ikke eksisterende, og de fleste har en behagelig og afslappende oplevelse.
Jeg behandler fra mit hjem i rolige og private omgivelser.